En mægtig kærlighed

Jodi Shenal
Jeg er hjemmegående mor til to fantastiske børn. Min søn er på autismespektret, og min datter har en sjælden genetisk sygdom og flere handicap. Jeg br...
At være forælder er ikke et job for svage sjæle. Det er et håndværk, der med garanti giver uophørlige udfordringer.
Når man er forælder til et barn med flere handicap og særlige sundhedsbehov, er udfordringerne helt unikke.
De overskygger fuldstændig de almindelige, banale krav til børneopdragelse.
Min syvogfyrreårige hjerne er overfyldt med kompliceret medicinsk information, som jeg aldrig havde drømt om at få. Min hjerne hviler aldrig; den er altid på vagt og klar til at træde i aktion, hvis der opstår en nødsituation. Bekymringer og angst er en lige så stor del af hverdagen som at trække vejret. Der er ofte sene opvågninger og altid koffeinfyldte morgener. Min ryg er altid forvredet af at udføre hverdagens forflytninger lidt for hurtigt.
Nogle dage kan vægten af det hele blive tung.
Andre dage har jeg lettere ved at presse mig igennem udmattelsen og finde den styrke, der skal til for at være den mor, som min 14-årige datter har brug for og fortjener.
Hun er en utrolig velsignelse for mig, og jeg vil gøre alt i verden for hende.
Selv om hun er nonverbal, er der en følelse, som hun både udtrykker og forstår ubesværet. Uanset hvilke kampe vi møder, eller hvilke forhindringer vi er oppe imod, er der en lim, der binder os sammen. Den driver os fremad. En enkelt følelse, som gør hvert eneste sekund af dette liv værd at leve, findes her i overflod.
KÆRLIGHED.
Når hun bringer sin lille næse tæt på min og lukker øjnene i et grin, der omslutter hele hendes ansigt, er kærligheden let at få øje på.
Når hun rækker armene op og forsigtigt trækker sin far ind i et langt, tæt kram, kan man tydeligt mærke kærligheden.
Når hun pludrer tre utydelige stavelser tilbage til os, efter at vi har sagt "jeg elsker dig", kan man tydeligt høre kærligheden.
Det kræver ikke ord.
Det er uden for deres rækkevidde.
Når du bliver forælder, tager den ubetingede kærlighed permanent ophold i dit hjerte. Når dit barn har ekstra behov, og du befinder dig på ukendt territorium for at beskytte det, bliver kærligheden en ustoppelig kraft, der driver dig.
Det flytter bjerge.
Den er MÆGTIG.
Det giver dig en uforklarlig styrke; den kraft, der er nødvendig for at tackle alt det, du har fået tildelt. Det giver en stabilitet til at se enhver modgang i øjnene. Selv når din stemme knækker, dine knæ vakler, og dine hænder ryster, giver den dig modet til at blive stående.
Denne kærlighed samler dig op og støver dig af. Den fornyer din ånd.
Den bærer dig igennem.
Når vores dag er slut, og min krop og mit sind er udmattede, er der én ting tilbage. Når jeg kryber sammen og læser den samme velkendte stak godnatbøger for min datter, føler jeg, at alt det "hårde" i dette liv smelter væk. Når hendes hoved ligger sødt på min skulder, og hendes små fingre hjælper mig med at vende siderne, forsvinder alt det. I det øjeblik er der kun denne mægtige kærlighed.
Den vil være der igen i morgen for at hjælpe os med at gøre det hele igen.
