Sportsmuligheder for børn med handicap

Jeg har to drenge, som begge elsker sport. Min syvårige er konkurrencetennisspiller og akademifodboldspiller, som træner og konkurrerer på de fleste hverdage og i weekenden.

Min tiårige søn elsker alle fysiske aktiviteter på land og i vand, elsker at lære nye færdigheder og elsker at være sammen med mennesker. Han har også et handicap.

Mulighederne for min yngste søn er ubegrænsede. Desværre er mulighederne for min ældre søn mindre.

Jeg ved, at det er et fælles tema for børn med handicap, og jeg forstår hvorfor. Jeg tror, at der er et par nøglefaktorer, som bidrager til manglen på sportsklubber eller sessioner for mennesker med ekstra behov, og jeg har overvejet, hvad de er, og hvad der kan gøres for at forbedre situationen, så flere unge med handicap kan opleve det sjove og gavnlige, som deres søskende nyder.

Omkostningerne spiller en stor rolle.

På grund af de involverede personers behov kræver det enten et lavere antal deltagere (mindre indtægter til klubben) eller et højere antal ansatte (flere udgifter til lønninger) at facilitere aktiviteter. Uanset hvad vil aktiviteten sandsynligvis være mindre økonomisk levedygtig uden en overflod af erfarne og pålidelige frivillige.

Viljen er afgørende! For at få en vellykket aktivitet kræver det personale og frivillige, der brænder for at undervise børn, der er anderledes, som ikke bliver den næste sportsstjerne, men som vil nyde det på deres egen særlige måde. Desværre er idrætsledere ofte mere indstillet på at udvikle talenter end på at skabe muligheder, og på idrætsanlæggene er det ofte profit frem for sjov, der er i højsædet.

Udstyr kan også være dyrt! Mennesker med ekstra behov har nogle gange brug for specialudstyr, som ikke er let tilgængeligt. Alt fra svømmebadslifte til specialkørestole til tennis/basketball osv. og alle de små indkøb og tilpasninger derimellem.

Uddannelse og erfaring kan være en barriere.

Personalet kan have brug for ekstra træning for at kunne afholde sportssessioner for mennesker med handicap, eller de kan føle, at de mangler kompetencer til at forstå, hvordan man interagerer med børn med f.eks. autisme, indlæringsvanskeligheder, høre- eller synsnedsættelser.

Men hvad gør sportsorganisationerne for at bekæmpe den udprægede mangel på tilbud til børn med handicap på græsrodsniveau? Der findes nogle nationale ordninger, f.eks. nogle finansieringsinitiativer på tværs af fodboldforbundet og tilskud til sportsgrupper via Sport England. Men jeg kan ikke personligt se, at det fører til en øget infrastruktur, som er let tilgængelig i vores område.

Som en forælder, der er på forkant med at opsøge handicapidræt for unge, og som medlem af et samfund, hvor jeg kender mange andre i samme situation, ser det ud til, at der stadig er et mærkbart tomrum i mulighederne. Men her er den positive del. Personligt har vi i min familie haft direkte gavn af nogle fantastiske goodwill-incitamenter og enkeltpersoner, som har gjort mere end deres bedste for at udfylde tomrummet.

Her er nogle gode nyheder!

Min tennisglade søns cheftræner opdagede, hvor vidunderligt det ville være for begge brødre at kunne nyde tennis i samme omgivelser, og han skabte en ny inkluderende ugentlig tennissession for en lille gruppe børn med indlæringsvanskeligheder og andre handicap. Børnene spiller spil med tennistema, laver øvelser og færdigheder og har en dejlig og afslappet tennissession med en af de inkluderende trænere. Jeg formoder, at klubben taber penge på denne session på grund af det lave antal deltagere, men på trods af det virker de engagerede i sagen, og alle de involverede familier er meget taknemmelige. En idrætslærer fra min søns specialskole bruger sine søndag formiddage på at lede et handicapatletikhold, der er tilknyttet British Athletics.

De har indsamlet store beløb til det dyre udstyr, der er nødvendigt for, at fysisk handicappede atleter kan løbe på banen.

Denne vidunderlige gruppe har givet mange børn mulighed for at deltage i adaptiv racing og løb, som ellers aldrig ville have fået denne chance, og har endda bragt nogle børn op på konkurrenceniveau.

Indtil 2022 drev min mand en handicapfodboldgruppe, som blev skabt på grund af manglen på muligheder i vores område for, at handicappede børn kunne spille fodbold sammen med deres søskende. I vores område var der tilbud om handicapfodbold gennem vores lokale fodboldklub, men vi bemærkede, at der var begrænsede tilbud til børn med indlæringsvanskeligheder, neurodivergens eller for den sags skyld til børn, der skulle spille fodbold sammen med deres søskende. Gruppen var enormt populær, og min mand håber at kunne starte en lignende gruppe op igen snart.

Jeg vil meget gerne se, at der gøres mere for at afhjælpe manglen på sportsmuligheder for unge, der ikke har adgang til almindelige sportsklubber og -træninger. Jeg vil meget gerne høre nogle gode historier om enkeltpersoner og klubber, der har gjort en ekstra indsats for at fremme mulighederne!